kan du huske….

….dem her? Mine alt for vilde uni-venner forærede mig en kæmpe æske med denne besked indeni til min 30 års – mine Burberry Rain Boots er på vej med posten langvejsfra!! Hvad giver I mig? No more boot envy! No more age crisis!

I heart you guys – I har regnet ud, at vejen til en kvindes hjerte går via hendes fødder!

I have the greatest friends – look at what they bought me for my birthday! One pair of Burberry Rain Boots are on their way in my direction. No more boot envy!

thirty

Jeg er ikke død eller faldet af jordens overflade. Jeg har “bare” haft en meget rund fødselsdag, som i weekenden blev fejret med den mest fantastiske fest. Hvilket i øvrigt er løsningen på enhver alderskrise – hold et brag af en fest med familie og venner, og det vil føles fuldstændig magisk at blive ældre. Der var en endeløs strøm af taler, sange, dans, sjov – og de mest fabelagtige gaver, som nok skal komme på bloggen! Tak til jer, der læser med her og var med til fest – jeg er stadig overvældet!

Just celebrated my 30th birthday with the greatest party ever!

dagen derpå/temagave

En af mine venner holdt stor 30 års fødselsdag i lørdags, og i den anledning havde jeg kreeret en lille temagave – jeg elsker nemlig at lave temagaver. Jeg lavede derfor et “Dagen Derpå overlevelses-kit” på følgende måde: Man tager…….de klassiske tømmermandsbekæmpere; chips, cola (glascola – meget vigtigt) og en enkelt reperationsbajer (hvis man er til den slags) – samt….….smertestillende og en fiks ispose til hovedet….…og naturligvis et par klassiskere på DVD; Dum Dummere (fordi grineflip af en eller anden årsag er ekstra gode med tømmermænd) og første sæson af Baywatch (fordi gaven var til en ung/yngre mand og jeg tænkte på Chandler og Joey, der ser Baywatch kun for at se damerne løbe i badetøj).Ingredienserne blandes i en passende kurv og og vedlægges instruktioner….…et voila! Var selv ret tilfreds med resultatet – og det var fødselaren vist også! Glæder mig til at høre, om kittet rent faktisk virkede…

day 2

A photo of something you ate today

Spiste brunch med S og K på WannaB i Kompagnistræde – men nåede lige at køre det hele ned, før jeg kom i tanke om, at jeg skulle fotografere. Flot! Så I får lige menukortet i stedet….

to lette, to tunge

Det tegner godt for 2011, at jeg allerede har været i biografen fire gange. Det er blevet til to film i den lette(re) ende og to i den decideret tunge ende:

Lagde ud med ‘Burlesque’ på en grå, kold og kedelig tirsdag aften. Small town girl Christina Aguilera siger skråt op til small town og tager til Tinseltown for at slå igennem, ender tilfældigt på en burlesque-klub ejet af Cher, og falder pladask for det hele. Får møvet sig op på scenen og tager folk med storm. Put lidt kærlighedsdrama (læs: en særdeles tasty Cam Gigandet) og Chers økonomiske problemer oveni og bland med medrivende musik og dansenumre og vups! Burlesque! Indrømmet – det er ikke stor filmkunst, vi her taler om, og helt sikkert ikke rigtig burlesque (vi er mere ovre i Pussycat Dolls-versionen), men til gengæld virkelig god underholdning. Er man (som jeg) sådan én som en gang imellem selv står på scenen og har skabet fyldt med pailletkjoler og høje hæle, så går Burlesque rent ind. Christina Aguilera er måske ikke verdens største skuespillerinde, men hun synger stadig bagen ud af bukserne. Jeg gik fra filmen med et smil på læben, en sang på hjernen og et rejehop eller to i fødderne. OBS: Lad være med at regne med, at din mand synes den her film er fab. Der er så meget, mænd ikke forstår.

‘Love and Other Drugs’ er en romantisk komedie, der viser sig at have lidt mere bid end den gennemsnitlige Jennifer Aniston-romcom. Jake Gyllenhaal og Anne Hathaway er jo begge ret talentfulde og charmerende, og samtidig ikke pretty-pretty, hvilket er en stor lettelse. Historien om sælgertypen Jamie, der ikke rigtig holder af nogen, indtil han møder den rå kunstnertype Maggie er fin og alvorlig og til tider ret morsom, men trods de mere alvorlige temaer, går der alligevel lidt mere Hollywood i den, end man kunne tænke sig. Men den er stadig seværdig, ikke mindst for Jake Gyllenhaals blå, blå øjne. Suk. Og så er det altså ret sjovt, at den foregår i 1996 – det viser sig mest udpræget i soundtracket, (tænk ‘Praise You’ med Fatboy Slim og ‘Two Princes’ med Spin Doctors).

Jeg havde foræret min far en tur i biffen med yndlingsdatteren (læs: den eneste datter) for at se ‘Winter’s Bone’. Den er virkelig god. Altså, VIRKELIG god! Jeg vil ikke fortælle ret meget om handlingen, for der sker egentlig ikke så meget, det er mest en skildring af et meget specielt og ret skræmmende samfund – en slags ‘redneck mafia’-historie, hvor det flinkeste menneske man møder, er hærens rekrutteringsofficer. Det er totalt forfriskende at se en film, hvor ingen af skuespillerne virker bekendte – på den måde lever man sig helt ind i handlingen. Jennifer Lawrence er fænomenal i hovedrollen som pigen Ree, der har en stor byrde på sine unge skuldre og en tilsyneladende umulig opgave foran sig. Er man til folk og country, er soundtracket også en godbid. Se den!

Da jeg var fjorten år, tog min farmor mig med i Det Kongelige Teater, hvor vi så ‘Svanesøen’. Siden da har jeg været helt solgt til ballet, og har derfor glædet mig helt vildt til Aronofskys ‘Black Swan’. Mine forventninger blev på alle måder indfriet. Natalie Portman er blændende i rollen som den perfektionistiske ballerina Nina, der får hovedrollen i ‘Svanesøen’ og skal spille både den hvide og den sorte svane. Hun er skabt til rollen som den hvide, uskyldige svane, men har svært ved at leve op til sin instruktørs (den fabelagtige Vincent Cassel) krav om en erotisk og forførende sort svane. Hun presses yderligere af den nye, løsslupne og legesyge ballerina Lily (den dejlige Mila Kunis), som på ingen måder har problemer med at være erotisk, og sin mor, der udlever sin egen drøm gennem datteren. Presset får Nina til at tvivle på, hvad der er virkeligt og hvad der er fantasi – der er dømt psykologisk thriller for alle pengene, og dobbelgængermotivet får alt, hvad det kan trække. Black Swan er intet mindre end fremragende! Og vildt uhyggelig. Tag nogen med, som gerne vil holde dig i hånden, når det bliver rigtig slemt. Og sørg for at få set den rigtige ‘Svanesø’ en gang i dit liv…. Du vil ikke fortryde det.

totusindeogelleve

Så begyndte et nyt år. Fejrede med manér; middag med gode mennesker, midnatschampagne på tagterrassen med udsigt til Rådhusuret og den københavnske overflod af fyrværkeri og dans til den lyse morgen. Dækkede et fint bord med arvestellet, som min oldemor har malet i hånden (12 stk. af alle slags tallerkner, kopper, fade og skåle!) – det gør borddækningen meget nem, for det er så dekorativt i sig selv.

Nytårsdag blev tilbragt på sofaen med en bunke film og rester fra køleskabet. Nytårsfortsætterne har jeg droppet, de holder alligevel aldrig – vil i stedet leve efter devisen ‘Vær god ved dig selv og andre’ – som jeg plejer! Godt nytår!

 

kærlighed i en skraldespand

I går var jeg til koncert med The Raveonettes på Bremen hér i København. Jeg var blevet inviteret med på et afbud, og både Bremen og The Raveonettes var nyt for mig. Altså, selvfølgelig kendte jeg The Raveonettes, men var nok ikke taget til koncerten, hvis ikke jeg var blevet inviteret. Men det kunne jeg godt finde på en anden gang – de var ret fantastiske. Det var kun Sune Wagner og Sharin Foo, der optrådte (et koncept de opfandt af nød, da deres band ikke kunne komme til en festival i sommer på grund af askeskyen). Derfor skiftede de instrumenter ret ofte (noget jeg elsker), Sharin Foo var vildt sej på trommer! En kritik kunne være, at al den seje attitude (som begge Raveonetter besidder store mængder af), hurtigt virkede lidt indadvendt. Men seje, det var de altså! Opvarmningen var Giana Factory, som også var ret cool, tjek dem ud hér. Derudover er Bremen faktisk et superfedt koncertsted, der er meget stemningsfuldt og god lyd – dér vil jeg gerne til koncert igen.

Desværre spillede aftenens hovedpersoner ikke deres største hit – måske er de trætte af det? Det er selvfølgelig ‘Love in a Trashcan’, den får I lige her.